tirsdag den 26. februar 2013

Samfundskritik med humor

Når der på fredag vises teater, er de to teaterdirektører ikke i tvivl om formålet. De vil formidle et budskab på en kreativ og underholdende måde. 
Af Mathilde Kloster Kirk
Da Tanja og Malou bliver spurgt hvad teateret bidrager med til samfundet, er de ikke i tvivl: "Teatret bidrager med underholdning til befolkningen. Vi kan via teater formidle de fejl vi ser i samfundet og på den måde få et budskab ud". De to piger, der til ingens overraskelse blev udnævnt som teaterdirektører, lægger vægt på at de laver satire. De håber, at det i en stresset hverdag vil være noget at se frem til for folk og at det vil underholde dem. "Vores mål er at formidle et budskab og at få det ud til folk på en kreativ og sjov måde. Det er et pusterum midt i alt arbejdet".
 I hverdagen arbejder teatergruppen med små sketches. De vil arbejde med teaterteknink så deres skuespillere bliver vant til at stå på scenen. De to direktører understreger igen at humor er det centrale element i deres arbejde. "Vi håber at borgerne vil støtte vores projekt og komme forbi en dag for at få en forsmag".
Da Tanja og Malou pludselig udbryder at de i deres fritid er ejere af en tandlægeklinik kan man ikke andet end at grine ad dem og kigge mistroisk på dem. Men det er i virkelighed hele essensen af deres arbejde. At underholde folk på en utraditionel måde og få dem til at grine vantro.  
 "Borgerne skal være meget velkomne til at kigge forbi og få en smagsprøve på vores arbejde"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar