mandag den 25. februar 2013

Leder: Et åbent samfund kræver åbne institutioner

af Johanne Cornelius Hansen
I vores nye samfund har vi både brug for politik og økonomi, byråd og bank, men også kultur som streetart og teater. Det er nødvendigt, hvis byen skal virke spændende og indbydende. Ellers ville det da også være ret kedeligt.
Åbenhed er meget vigtigt, men i dette splinternye samfund er der allerede tegn på indelukkethed. Det er nemlig workshoppen streetart, der ser ud til at lægge hemmelighedsfulde planer bag deres røde dør.
Det er klart, at de ikke behøver at afsløre hele deres projekt og alt det de går og roder med, men som en del af samfundet er de da nødt til at stå til ansvar. Mange borgere er meget utilfredse med Streetarts indelukkethed. Så længe ingen ved hvad de laver, er det svært at vide hvordan de bidrager til samfundet. Hvordan kan de få løn for noget, ingen ved hvad er?
Man må forvente af dette nyoprettede samfund, at enhver workshop er villig til at dele deres vision med resten af samfundet. Hvordan skal vælgere og forbrugere ellers holde institutionerne ansvarlige for deres bidrag?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar